Så er det vist tid til et indlæg mere, så jeg ikke mister alle mine lækre læsere, inden rejsen for alvor er begyndt.
Først lige en opdatering på info.
Hvis i ikke allerede har gjort det, så, inde under 'generel info' oppe i toplinjen, ligger der lidt om familien, byen og den Thailandske udvekslingsstudent, jeg skal bo sammen med.
Jeg spurgte Alyssa, min mom ('mom' er hende i USA, og 'mor' er min rigtige mor), hvordan det fungerede at bo i så lille et samfund med kun 200 indbyggere, da det forekommer mig mig meget sært, de kan jo for sørensen alle sammen være i min baghave.. Når men nok om det, jeg kan ikke vente til at opleve det! Men altså hun svarede mig, at der ikke bor særligt mange rundt om dem, og at det alt sammen er familie.. Det virker som om, de har en stor familie! Hun har en bror der er et år ældre end mig, og en cousin (pige eller dreng, det ved jeg ikke) på samme alder, så dem glæder jeg mig også til at møde, og så har jeg jo også Thitapa (den Thailandske udvekslingsstudent).
Jeg har lige fået kontakt til Thitapa, og jeg er begyndt at chatte lidt med hende, og hun fortalte mig, at hendes nickname er Title, I Thailand har man et navn, der står i ens pas, og et kælenavn som er ens "navn", det er altså det, folk kender dig som, og det er det, du præsentere dig som, så fra nu af hedder hun Title. Jeg er meget spændt på at høre, hvordan det udtales, for hvis det udtales som title på engelsk så... Ja det bliver mærkeligt :D Men lad os nu se.
Jeg synes, det hele begynder at komme tættere og tættere på. Når informationer, om hvilken t-shirt man skal møde op i i lufthavnen, dumper ind af brevsprækken, og vi begynder, at snakke om hvilken kuffert jeg skal have med, så går det pludseligt op for en, at der faktisk kun er kort tid tilbage.
Jeg glæder mig så meget, at jeg er bange for, at jeg springer, hvis jeg kommer for tæt på en tændstik, men det begynder også stille og roligt at gå op for en, hvad man kommer til at savne inderligt... Venner... familie... brombærsyltetøj... MIN KAT... seriøst jeg ved ikke, om jeg kan leve uden min lille tykke kat.
Jeg regner med at få lagt nogle billeder af familen og huset m.m. ind, i den nærmere frentid, så det kan i godt se frem til.
Tak fordi i læser med :) i er mere end velkomne til at smide en kommentar i ny og næ!
Wow, 200 innbyggere er sgu ik så meget, men det går nok :) Jeg skal selv til USA med STS Norge, skal du på den New York camp? Min blog er forresten ibenheleneUSA.blogg.no :)
SvarSletJa det er ikke meget :D Jeg skal desværre ikke med på New york turen... Nu har jeg været inde og læse din blog :D
SvarSlet