mandag den 6. juni 2011

30 days on danish ground

I dag har jeg kun tredive dage tilbage i Danmark, 30 nætter - minus tilbage i min egen seng... det er en pænt crazy tanke, kan jeg godt fortælle dig. Om 20 dagen tager jeg til Bulgarien sammen med min veninde Sofia, i en uge, og efter det skal jeg 2 en halv uge til England, med familien, så kommer jeg hjem og så har jeg lige 10 dage inden jeg skal rejse. Uhhh, jeg kan godt lige love dig for at der bliver fuld knald på de dage der.. læks. Der er alle rede arrangeret farvel fest for familie og familie-venner, skal til sommerfester, ud med en masse venner. OG SÅ... SÅ BLIVER DET DEN 30. JULI.. OG SÅ ER JEG PÅ VEEEEEEEEJ. det bliver en skøn skøn sommer, det er der vist ingen tvivl om!!

Når, for lige at komme med en lille opdatering, så er der i virkeligheden ikke så meget at opdaterer om... jeg går stadig og venter på de sidste papirer, så jeg kan komme i gang med visum-ansøgninger, hvilket, i følge dem der allerede er i gang, er en life-killer... yaay... så det ser jeg frem til.. eller noget i den dur.

Jeg er begyndt at chatte lidt med ABE (Adrian, min american dad). Han virker som en utrolig fed person! Det gør hele familien i der hele taget bare. I hver besked fortæller de om at de glæder sig til at jeg kommer, og ikke kan vente, og det gør bare at jeg ikke kan vente, endnu mere.

Jeg har fundet ud, af at de åbenbart også har haft udvekslingelever i år, en fra Taiwan og en fra Østrig... de er godt nok meget interreseret i alle verdens hjørner. Det er fedt! ABE skrev at det er helt fantastisk at have nogle boende, de joker hele tiden med hinanden, og har det sjovt, jeg har set et par billeder, hvor man kan se, at de bare har det sjovt, så det tyder kun godt!

Jeg har langt om længe fået styr på børnenes navne.. de sagde noget andet, end det der stod i papirene... forvirrende!! Brentton, dreng på 1 år og Baileigh, pige på 2 år. For at det ikke skal være løgn, så tror jeg det der er deres kælenavne, og at deres rigtige navne er Adrian (ja det samme som faren, meget mærkeligt) og Anniston... Og åhh min gode gud, hvor er de dog bare bare de sødeste unger, jeg nogen sinde har set.

Nu skal eksaminerne lige overstås, og så har jeg ikke andet for, end at nyde den sidste tid i Danmark, og så er det afsted på eventyr.

Jeg håber at i alle sammen nyder det fantastiske vejr, det gør jeg i hvert fald, og for lige at prale lidt, så kan jeg vist lige så godt blive vandt til det.

Vi ses

Ingen kommentarer:

Send en kommentar