( Skrevet d. 04.08.2011 kl. 23.19)
Hello there. Så er jeg kommet til Alabama.
Og hvordan går det så?
Det er nok det spørgsmål, jeg bør stille mig selv i dette indlæg.
Det har taget mig ret lang tid at skrive dette indlæg. Hvad kan jeg tillade mig at skrive? Læser min host det? Google translate er jo ligesom ikke opfundet for sjov.. Hvad er det fede ved at skrive et indlæg, hvis jeg alligevel giver mig selv mundkurv på.. Nogle ting bliver jeg nok bare nød til, at holde for mig selv..
Ok så.
Jeg bor som, i nok ved, hos familien Mazingo, eller rettere sagt en gren af familien Mazingo, for denne familie er huuugh (!) jeg siger jer huuugh. Men altså, jeg bor i en lille bitte by, village, hvad end man kalder et sted hvor der bor under 200 mennesker, som hedder Gilbertown. Jeg bor i en trailer, som står sammen med en masse andre trailere. Jeg bor sammen med en udvekslings student, fra Thailand, Title, og selvom vi, i papirerne, havde fået at vide, at vi ville få hver vores værelse, så deler vi værelse. Vores værelse er ikke verdens største værelse. For at være ærlig, så kan der ikke være mere end en køjeseng og en stor kommode, og så er der et skab i væggen. Familien har to børn på 1 og 2 år. Dem af jer der kender mig, kender helt sikkert også mit forhold til børn, snot og mad i sengen, og for dem af jer der ikke kender mig så godt, så er det helt sikkert ikke et forhold, der er vær at skrive om på en offentlig blog. Men i hvert fald, jeg gør mit bedste, tro det eller ej, jeg gør virkeligt mit bedste, og de første par dage, har det tydeligt vis ikke været nok.. De to unger, de græder meget, de græder rigtigt meget når de ikke får deres vilje! Jeg har virkeligt været bange for at de ikke kunne lide mig, sådan for real ikke lide mig, men i går aftes kom jeg faktisk ret godt ud af det med Baileigh (pige, 2 år), og hun har fået over tegnet min dagbog godt og grundigt.
Maden… Nu har jeg brugt 3 måneder, på at få at vide at jeg ville blive tyk og grim bare på vejen her over, så jeg går ud fra det er en af de ting jeg bør opdaterer om. Well… Jeg er jo ikke kommet til USA for sjov vel. For at være ærlig, så har jeg ikke fået andet end fast food, siden jeg kom… Eller det passer ikke helt, jeg købte mig en salat på McD, og så købte jeg mig også nogle nødder, da vi var i lufthavnen for at sætte Bertille (en fransk udvekslings student, der har boet her i løbet af sommeren) af. The American style. Næste gang vi skal i Wall Mart har jeg aftalt med Title at fylde en kurv med frugter, mørk brød, og tons af sundere snacks, så vi ikke bliver tykke i chips.
Denne weekend skal vi ud og shoppe, med vores LC (local coordinator) mrs. June’s to udvekslingsstudenter, fra Tyskland og Brasilien, så vi kan få købt skole stuff, hvilket inkluderer skoleuniformer. Ja, Allysa har lige fortalt mig at vi skal have skoleuniformer på. Kan det blive mere chikc flip high school ish?? Kan ikke vente til at få mit locker, Allysa har allerede vist mig hvor jeg kan købe hylder til at putte indeni, og et lille spejl til lågen. Uhh yeah, det bliver et locker der er til at prale af. Ahaha, plat. What ever, hvis man skal gå i American High School, så skal man gøre det helt ud.
Det er sådan at vi i min host ikke har noget internet, hvilet sucks , som i sucks sucks. Title og jeg hører til den gruppe af mennesker der er addicted til internettet, og så er det altså ret svært at have en web blog, når man ikke har noget web…! Man altså jeg ville være ked af bare at skrotte denne blog, så jeg vil gøre det, at jeg bare skriver mine indlæg alligevel, og så smider dem ud, når vi er et sted med net.. Hvilket betyder at der nogen gange vil komme flere indlæg, og jeg ved godt at det er kedeligt at læse gamle indlæg, men så må i bare skippe nogle af dem. Håber det kommer til at fungere, for jeg må ærligt indrømme at, det her med en blog var noget der tiltalte mig bare en lille smule…
Så kort opsummering. Jeg har det fint, ikke great. Kultur chok er vist et passende ord. Specielt livsstilen, det der, - spise i sofaen foran fjerneren princip, er for at være ærlig, bestemt ikke noget jeg vil bede om at få indført, når jeg kommer hjem. Jeg har krydset af at jeg godt kunne tænke mig ”food and Nutrition” i skolen, så nu er jeg spændt på om jeg skal bruge et år på at friture stege. Aldrig i mit liv har jeg glædet mig så meget til at starte skole! Jeg keder mig lidt disse dage inden skolestart.. Der er så varmt uden for, at ingen kan være uden for, så varmt at vores gardiner skal være rullede ned hele døgnet. Så vi kan ikke engang gå ud og lave noget sport..
Tidligere i dag sad jeg med et foto af min egen familie og et foto af Mazingo, og det gik op for mig at jeg virkeligt lever I EN HELT ANDET VERDEN. Normalt har man internettet til at koble to verdener sammen, her har jeg ikke engang det.
P.S. sorry indlægget blev lidt langt, jeg har cuttet så meget ned, jeg kunne.
hey Regitze jeg elsker de lange blogs :D og hvis du skal designe dit locker så gå all the way med klistermærker eller noget :D haha ligesom i film
SvarSlet