Søndag den 20. november 2011 kl. 11.21
Ugen før Thanksgiving og måneden før jul. Hvilken rar tid.
Var i virkeligheden gået over til Mrs. Roberta for at skype med min familie, men der sidder en anden dame ved computeren og bruger nettet, så det er jo lidt svært – det er ikke trådløst, så man kan kun være en om det af gangen.
Men så kunne det også være at det var ved at blive tid til et indlæg. Kan slet ikke huske sidste gang jeg skrev, det vil sige sidste gang jeg skrev og rent faktisk færdig gjorde det. Jeg tror jeg har 2 eller 3 starter på indlæg liggende som aldrig nåede forbi de 5 linjer… can’t help it… my life is too much fun. Nej, for real, jeg kunne godt tænke mig at skrive oftere, det synes bare ikke lige til at ske for tiden… måske bliver det bedre hvis vi får net.
I går var vi til thanksgiving’s middag med den ene side af Allysa’s familie. Når jeg siger middag så betyder det ikke at vi sad ned ved et bor og spiste middag. Nej sådan fungere det bare ikke i syden, lige meget hvem du er med. Der blev sat et stort bor op, som så eller blev fyldt godt og grundigt op med alt det mad, der tydeligvis hører til ved thanksgiving, og så fyldte hver i sær sin pap tallerken op og satte sg eller stod hvor det lige passede, udenfor. Det bliver ikke mere country end dette. Hvad jeg oplever her er præcis det man ser i filmene, og så lidt ekstra. På vej der ud i går, kørte vi nasten 45 minutter på røde dirt roads. Hvor jeg bor i Danmark ser du aldrig dirt roads, og hvis du endeligt gør så er den kort, privat, og enden på turen. Men næ nej, dette var dirt road efter dirt road efter dirt road, jeg blev ved med at overbevise mig selv om, at nu kunne vi da vist ikke komme længere ud, men det ser ud til at man altid kan komme lidt længere ud. Halvdelene af mændene har halvlangt hår og går i cowboy boots, eller læder boots. Læder boots er sådan nogle støvler som de alle sammen arbejder i, og det er altså ikke kun de voksne mænd der går i dem, de unge gør også. Brentton har også et par, og han er kun 2. Det er ”fashion” , eller lad os bare kalde det populært, for jeg ved ikke hvor meget fashion der er over det. Og så har de i øvrigt alle sammen et par solbriller hængende om halsen. I virkeligheden så fæles det slet ikke så mærkeligt. Det kan være svært at forsta når man bare høre det beskrevet og ikke selv har set det, oplevet det, været en del af det. Deres meget anderledes livstil, MEGET anderledes tøjstil, og deres meget anderledes være måde, er bare en del af hvem de er. Det har alt sammen sin helt egen charme. Dette er hverken storby eller som lille Danmark, dette er en helt anden verden, som jeg er så heldig at opleve og være en del af. Jeg har følelsen af at høre til.
Det ville være en løgn, hvis jeg sagde at jeg aldrig tænkte over, hvordan det ville være hvis jeg var kommet til et andet sted, som mindede mere om mit eget hjem, et sted hvor hele samfundet ikke var splittet i to – sorte og hvide, for det er det. Nej, selvfølgeligt er det ikke ligesom for 50 år siden, men sort og hvid i Alabama er ikke som sort og hvid i Europa. Jeg har en hvid ven som sagde at han synes det var ulækkert hvis en hvid pige var sammen med en sort. Jeg synes personligt det kan være en lille smule svært at håndtere nogle gange. Det far mig til at ville kaste op nogle gange. Abe og Allysa har overhovedet ikke noget mod sorte, og jeg ved at Allysa selv havde sorte venner da hun gik i skole, men de har absolut ingen sorte venner, og det har deres omgangs kreds heller ikke, så uden for skolen oplever jeg den ”hvide side”. Og så har jeg alle mine sorte venner i skolen. Jeg tror jeg har nævnt det før, men i skolen er alle mine venner sorte. For det første så er storstedelen af eleverne sorte, og så for det andet så holder de hvide børn sig bare for sig selv. Jeg tror mig og Jammie, en af mine venner, er de eneste hvide som hænger ud med de sorte. Men selv ham, som opfører sig ”black”, og som hænger ud med alle de sorte i skolen, uden for skolen så ved jeg at hans omgangskreds er hvide.
Selvom det er en kæmpe kæmpe oplevelse, og jeg selv havde håbet på at komme et sted med en masse sorte, for jeg synes selv at det er ærgerligt jeg slet ikke har nogle relationer til sorte i DK, og jeg i øvrigt ikke ville bytte det for noget, så kan det da godt være lidt svært med fx venner engang i mellem. Aldrig i mit liv har jeg fået så meget opmærksomhed som jeg har fået på denne skole, og jeg elsker at være der. De siger alle sammen at de slet ikke kan forstå hvorfor jeg passer så godt ind. De siger at jeg opfører mig ”black”, og jeg ved at jeg er begyndt at snakke som dem. De spørger mig om jeg vil med til the fair, med ud og shoppe, det ene og det andet, det sker bare aldrig. Når jeg går til the games eller hvad der nu er, har jeg en masse at hænge ud med, så det er jo ikke lige frem fordi jeg ikke har nogen venner. I øvrigt så bor jeg så langt væk fra alt at det kræver planlægning for at fa noget arrangeret..
Vi startede med at være 6 udvekslings elever på skolen, efter under en måned var to af dem allerede flyttet, fordi de ikke kunne lide skolen, og ikke kunne se hvordan de skulle få venner. Nu er en mere af dem snart på vej af sted, en mere der heller ikke kan lide skolen, og så er der mig og en anden pige tilbage, og no fence men hun har altså ikke rigtigt nogen venner på skolen, kun os udvekslings studenter..
Men som sagt så er alt dette en kæmpe oplevelse, og jeg nyder, nyder, nyder det. Jeg elsker min familie over alt på jorden, kunne ikke forestille en familie jeg ville have det bedre med, og da slet ikke en familie jeg ville have det sjovere med. Aldrig har jeg grinet så meget i mit liv. Abe sagde at han ville rige min mor op og sige at jeg havde været meget slem og de godt kunne komme og hente mig, så jeg dared ham til at gøre det. Da jeg så skypede med dem stak han hovedet ind foran skærmen og sagde at han var træt af mig og jeg havde været meget bad. Han er crazy. Allysa er min bedste ven, fortæller hende alt, og hun holder ikke lige frem noget tilbage for mig heller…!
Lige nu sidder jeg bare i køkkenet hos Bill og Mrs. Roberta og hygger, holdt lige en pause og skypede og den er faktisk 15.17 nu.. ups. Har fundet ud af at jeg stadig kan høre en sang fra youtube hvis jeg lader den loade og så ikke lukker den, selvom du tager nettet, så har en masse sange kørende. Jeg tror musik er det jeg savner alder mest. Der hjemme bruger jeg næsten en time hver dag eller mere på at høre musik på nettet, og nu er det eneste musik jeg har, det musik jeg har på min ipod, so, i øvrigt blev lagt ind for to år siden.. lækkert. Så i dag har jeg brugt hele dagen på at lytte til musik.
Er ikke verdens største bieber fan men må indrømme at jeg har forelsket mig lidt i den ”misteltoe” der, kan ikke få nok af Drake ft, Rihanna – Take care, Cherr Loyyds ”with ur love” er også lidt lækker, har forelsket mig i Mike Posner’s stemme, og så er der min ultimative ynglings sang, Lil Wayne – Blunt Blowin. Mmmmhhhhh :)))
NU vil jeg til at smutte hjem ad.
Kys
Ingen kommentarer:
Send en kommentar