Skrevet den. 21. maj, klokken 11.22
De sidste par uger har fløjet forbi, og er sikker på at de næste 2 will do so aswell. Der er no way jeg kan fortælle jer om alle de fantastiske ting jeg oplever, men har lige et par events jeg bar bliver NØD til at fortælle om!
Den første er uden tvivl the banquet. Nogle af jer ved nok godt hvad et banquet er, men for resten af jer tosser, så er det en event, for alle dem der har spillet en sport, hvor der bliver udgivet certificates til alle spillere og awards til dem der er ekstra gode. Ja, jeg fik selvfølgeligt ikke en award, da der kun bliver udgivet omkring to per hold, og det jo som sagt er mit første år playing softball, meeeen, historien jeg gerne vil fortælle omhandler mit certificat. Normalt holder de ikke en længere tale om alle spillerene, siger måske bare et par ord om et par af spillerne.
Da coach Terri kom til mit navn endte han med at holde en hel tale. Fortalte hele salen om hvor stolt han var over hvor meget frem skridt jeg havde gjort. At da jeg startede kunne jeg ikke engang finde ud af at samle bolden op fra jorden, og da vi nåede til enden kunne han slå fly ball på fly ball ud i the outfield (min position) og jeg ville griber hver eneste af dem. Han sagde at hvis jeg havde spillet siden 7th grade, ville jeg ende med at spille på en af de store hold. Fortalte om tragedien med min mormor, som skete midt i en kamp, om at jeg måtte gå ud i anden inding og komme tilbage ind. At jeg havde fået hele holdet plus ham til at græde. Da han endeligt sagde mit navn og jeg rejste mig op for at gå op og modtage mit certificat, endte det med at hele salen rejste sig op og gave mig en stående klapsalme.
Aldrig har en gruppe af mennesker fået mig til at føle mig så velkommen. De er virkelig som en ekstra familie for mig! Jeg troede jeg skulle til at bryde ud i tårer da måtte gå op og hente mit certificat. Bagefter gik jeg hen for at sige tak til mig træner, og han gav mig et stort kram og sagde at han aldrig ville glemme mig.
Den næste ting jeg skal fortælle om er graduation!
Sidste skole dag var i øvrigt sidste mandag, hvilken var helt forfærdeligt! Kommer til at savne den skole så meget at i slet ikke kan forestille jer det! Aldrig har jeg nydt at gå i skole så meget som jeg gjorde på SCA, det var pludseligt ikke så svært at stå op om morgenen fordi jeg vidste at jeg stod op til noget jeg nød at lave. Nogle gange havde jeg mere lyst til at gå i skole end at have weekend. Noget siger mig at de også sætter pris på os på skolen. Da vi havde Awards Day, hvor jeg i øvrigt fik en ”A average award”, kaldte Mrs. Dempsey, the principal, os op som det sidste og holdt en kort tale om at de kom til at savne os rigtigt meget, at de havde nydt at have os på skolen, at de elskede os rigtigt højt, og at de aldrig ville glemme os. Til frokost senere på dagen, kom hun så ind i kantinen, mens alle sad og spiste, med en stor kage der sagde ”We’ll miss you”. How sweet??? Begyndte næste at græde!! Igen igen… den sidste dag vi var i skole havde de så købt t-shirts til os og gav og nogle andre ting fra skolen. Totalt sødt!!
Fredag aften var så graduation, og det var faktisk en rigtigt fin ceremoni! De havde fået en mand til at komme og synge deres class-song; Time Flies. Også havde vi the candle ceremoni, hvor alle the seniors tændte the juniors lys. Og så kom den hårde del…… fredag aften var most likely sidste gang jeg kommer til at se de fleste af alle dem fra skolen, for denne uge er alle the seniors på et cruise i Mexico, og så har jeg kun næste uge tilbage!... Corinna og jeg før graduation, mit kamera gik i stykker, så det er pretty much det eneste billede jeg har far aftenen :(( |