State; the Best and Worst Weekend of my Stay

(Skrevet den. 15. maj, klokken 11.32)

Så fløj tiden lige forbi igen, men det er jo ikke lige frem første gang; sådan går det når man har det så godt som jeg har det. (Stor smiley).

Der er sket så meget og der er no way jeg kan fortælle om det hele, men der er vist ingen vej uden om state weekenden, en weekend jeg havde set frem til siden softball sæsonen startede!!

Vi har spillet en heeelt masse kampe mod en heeelt masse hold fra området, og de hold som vandt flest gange gik så videre til State, som er det tournament hvor der findes en vinder i Alabama. Oggg selvfølgeligt gik vi da videre! Nej, vil faktisk gerne lige sige at jeg er utroligt stolt af mit hold, vi startede ud med at tabe 4 kampe, og da vi så endelig vandt en kamp gik det kun op af bakke! Da vi nåede til state lå vi som nummer 4 ud af 16 i vores område! Når.. State foregik i Montgomery som er omkring 3 timer fra os. Torsdag morgen mødte vi op på skolen i vores hold t-shirt og blå shorts som en af tøsernes forældre havde doneret. Og da klokken var 10 var det af sted til Montgomery. I Montgomery havde vi to store hotel værelser på et lækkert lækkert hotel! Tror aldrig jeg fik fortalt om vores carwash, men et par weekender ago, holdt vi en carwash og fik tjent $2152, som altså er mere end 10.000 kroner! Og der skal siges at det var helt uden brug af bikinier! Meget imponerende, siger jeg bare. Anyways, derfor havde vi råd til både et lækkert hotel værelse OG råd til at spise på Texas Roadhouse til aften.

Coach and I

Mit elskede softball hold!!

Taylor! <3

 Fredag var så den første store dag, og vi kom igennem UNDEFEATED, hvilket var helt uventet! Mange år har min skole ikke engang made it til lørdag. Lørdag var der så kun fire hold i staten tilbage.

Sarah, Chloé, Regitze, Taylor, and Macy <3

Bree, me, and Connor <3

Lørdag morgen skete så det som gjorde det til den værste weekend. Da jeg vågnede havde jeg en besked fra min mor om at jeg skulle ringe når jeg stod op, og da viste jeg godt at noget var galt... Da jeg ringede op, måtte mor give mig den forfærdelige nyhed at min elskede mormor, var indlagt og nok ikke ville make it.. Aldrig i mit liv har jeg følt mig så hjælpeløs. Der stod jeg midt i en parkeringsplads, 3 timer fra hjemme den ene vej, og 20 timer fra hjemme den anden vej, med en nyhed som den. Heldigvis havde jeg nogle af de mest fantastiske mennesker i denne verden omkring mig, og det mener jeg når jeg siger. De tog sig af mig som var jeg deres egen familie. Ved morgen mødet for dagens kampe bad hele holdet en bøn for mormor, og for mig og min familie. Resten af dagen var med meget blandede følelser, for det var nok det sværeste nyhed jeg nogensinde har modtaget, men samtidig var det jo en meget stor dag for mig som jeg ved hun ville have jeg skulle prøve at nyde, så jeg gjorde mit bedste, selvom det føltes fuldstændig umuligt. I anden inding (midt i kampen) opdagede jeg så at jeg havde tre mistede opkald fra min mor, og med det samme vidste jeg udmærket godt hvad det betød, og jeg brød fuldstændigt sammen. Blev så nød til at løbe ind på banen for at komme ud af the dugout (hvor spillerne sidder gennem kampen) og ringe min mor op for at få at vide at nu havde hun fået fred.. (kommer et indlæg om hende og hvad der følger lidt senere). Ja, hvis i ikke kan fornemme det nu, så var det en meget svær dag, men vi sluttede dagen af på en tredje plads, hvilket er helt fantastisk flot!

Det var en helt fantastisk weekenden, og jeg kom kun tættere på de andre tøser, og har nogle af de bedste veninder man kunne ønske. Udover det så har de også nogle helt fantastiske forældre og coaches som jeg også er kommet meget meget tæt på, som har været helt fantastiske til at tage sig af mig, specielt som jeg har skulle komme videre efter tragedien med min mormor.

The Best AND Worst Weekend of my stay.